Generalforsamling 2024

Generalforsamling 2024

28. ordinære generalforsamling


Lørdag 1. juni 2024

              Restaurant Vrads Station                      


Rekordmange medlemmer - 32 personer i sommertøj - havde taget imod indbydelsen til en tur med "Danmarks smukkeste jernbane" og var mødt op på Bryrup Station i strålende flot forsommervejr. Målet var Vrads Station, hvor bestyrelsen havde indkaldt til årets generalforsamling.


Toget afgik punktligt kl. 11:45 fra perron 1 og et kvarter senere nåede vi frem til  stationen, som ligger idyllisk og fredeligt i Silkeborg skovene - og intet signal til mobiltelefonen!


Efter at vi havde strakt benene efter togturen var der omstigning til restaurantvognen, der holdt på et sidespor og netop havde plads til hele selskabet.


Efter Lones velkomst - med særlig adresse til foreningen nye medlem Bent Ove - blev generalforsamlingen skudt i gang med Jens som dirigent. Hent referat her!


Endelig var der så tid til frokost: valg mellem pariserbøf eller stjerneskud og til dem med den gode appetit var der ekstra tarteletter. 


Efter frokost var der mulighed for at nyde de idylliske omgivelser ved en lille slentretur eller fra en bænk i skyggen på stationen. Til kaffen serverede restauranten lagkage i stykker af XXXL-size!


Kl. 16:15 steg vi igen på toget og kørte tilbage til Bryrup, hvor arrangementet sluttede.


En herlig dag med mange gode gensyn og hygge i det grønne. Tak til Alice og Peter for research og arrangement! 


Se billeder fra dagen i Fotogalleriet!


GENERALFORSAMLING 2025 afholdes den 31. maj 2025



Foto: Bent Ove